Vi omsætter strategisk tænkning, kommunikation og eksekverings-kraft til effektiv Crisis Management på højeste niveau.
For dårlige eller manglende beslutninger kan true din virksomheds og organisations overlevelse.
Vi udfordrer dig og din ledergruppe med tilsvarende dilemmaer, som den danske regering stod overfor i de hemmelige NATO-øvelser under den kolde krig.
Store dilemmaer i autentiske scenarier, som vil kræve det ypperste af dig og din ledergruppe.
Og vi stiller jer overfor anonymiserede scenarier, der tidligere har kostet danske virksomheder milliarder af kroner i tab.

Flemming
Brøndum

- Ansat ved TDC Erhverv i afdelingen Governance, Risk & Compliance
- Major i Jægerkorpset, udsendt som chef i mange missioner, hvor krisestyring har været i centrum
- Har gennem mange år været chef for uddannelsen i Jægerkorpset
- Har deltaget i flere store internationale NATO øvelser, hvor komplekse situationsspil er anvendt
- Adm. direktør for virksomhed med 500 ansatte, kriseledelse i forbindelse med 4 fusioner
- Som chef i Falck, deltaget i katastrofeøvelser hvor kriseledelse har været i fokus
- Managementkonsulent i 10 år med stor erfaring i facilitering af virksomheds- og lederudvikling
Henrik
Bjerg

- Indehaver af konsulentfirmaet Bjerg – Rebild Bakker
- Mere end 25 års erfaring med undervisning og facilitering af teams og ledergrupper
- Stor erfaring med styring af variable situationsspil i forbindelse med udviklingsforløb
- Stor erfaring med udviklingsforløb i alle former for offentlige og private virksomheder og organisationer
- Uddannet erhvervsunderviser med speciale i kommunikation og teamudvikling
- Uddannet konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning
- Læs mere på hjemmesiden,
Bjerg-Rebildbakker.dk - CVR. nr. 32 11 43 42
Spillet foregår på Rold Storkro i eget Crisis Management Center.
Krisespillet og folkene bag
Krisespillet og den historiske sammenhæng
REGAN Vest Kriseledelse er et intensivt ledelsesspil baseret på den afklassificerede NATO øvelse: WINTEX / CIMEX 81/82, der dengang startede i Udenrigsministeriets Crisis Management Center på Christianshavn. Efter en uges tid flyttede man til kælderen på Rold StorKro, hvor man uforstyrret og i al hemmelighed havde forbindelse til omverdenen bl.a. via kommunikationslinjerne fra REGAN Vest. Øvelsens sidste tre dage foregik inde fra regeringsanlægget i Vestdanmark, heraf navnet, REGAN Vest. Øvelsesforløbet startede for alvor mandag 9. marts og sluttede dramatisk søndag 21. marts i foråret 1982, under den kolde krig, der i de efterfølgende år blev iskold, mens Margaret Thatcher og ikke mindst Ronald Reagan, skruede bissen på overfor en ustabil sovjetisk ledelse med skiftende topfigurer.
Spillet har til formål at træne et lederteam, en bestyrelse eller krisestab i at håndtere en omsiggribende krise og forhindre den i at udvikle sig i et altødelæggende omfang. Deltagerne spiller de centrale ministre og embedsmænd i den danske regering under en truende udenrigspolitisk krise, der udvikler sig hastigt mod en væbnet konfrontation med Warszawapagten.
Under hensyntagen til både de allierede i NATO og den danske befolkning, står deltagerne i flere dilemmaer undervejs i spillet, hvor forkerte beslutninger kan få fatale konsekvenser for landets eksistens. Spillet kan sidestilles med en pludseligt opstået krise, der i værste fald kan true en organisations eksistens, og hvor en ledelse eller bestyrelse, både skal tage hensyn til sin ejerkreds, kunderne og medarbejderne, og samtidig håndtere dialogen med organisationen, offentligheden og ikke mindst pressen.
Spillet har en varighed på 7 – 12 timer. Men forinden er alle blevet grundigt klædt på til at forstå den virkelighed, som eksisterede i en, på samme tid, national og international krise under den kolde krig. Regeringens centrale poster får med jer nye ansigter, og er du øverste chef, må du nødvendigvis sætte dig i statsministerens stol. Derudover er alle totalforsvarets ministre repræsenteret med udenrigs-, forsvars-, justits- og indenrigsministrene, samt departementscheferne som også spillede en afgørende rolle under en krise af den karakter. De udgjorde tilsammen regeringens krisestab sammen med en række sikkerhedspolitiske rådgivere.
Vi agere sidstnævnte rådgivere, der under alle de store NATO-øvelser var centrale for krisespillenes gennemførelse. Nøjagtigt som det var tilfældet under den kolde krig i de år, hvor skiftende regeringer ikke kunne forventes at få samme vedvarende træning og rutinering, som disse højtstående embedsmænd og ministrenes departementschefer.
Evalueringen af spillets gennemførsel og deltagernes handlinger bearbejdes grundigt og vi garanterer at I får indsigt og træning med jer hjem. Der gives personlig feedback og den samlede præstation analyseres, så læringen kan synliggøres og anvendes, som et værn mod fremtidige krisers potentielle ødelæggelser i jeres organisation.
Træd ind i en anden rolle i en helt anden tid, og bliv bevidst om hvad der skal til, hvis en pludseligt opstået krise begynder at eskalere og truer med at blive graverende. Og få samtidig etableret et godt fundament for din fremtidige krisestab.
Hvis du ønsker mere viden om de store NATO-spil og REGAN Vest kan du se afsnit 1 i serien Danmarks Hemmelige Forsvar på DR.dk på linket HER